Farvel Afrika!

Torsdag skulle rigtig have været vores sidste arbejdsdag, men Mette vågnede med en voldsom ørepine og hendes øregang var nærmest helt lukket sammen, så vi blev begge to hjemme fra hospitalet. Dagen brugte vi mest i solen, og om aftenen var vi til afskeds-middag på Slipway, idet der var flere end os, som skulle rejse i ugens løb. Vi bestilte begge to pizza, idet de virkelig er gode der. Vi gav alle en ordentlig farvel-krammer, og det var lidt en mærkelig følelse, for man vidste jo godt, at man ikke ville se dem igen..

Fredag havde vi også valgt at holde fri fra arbejdet, idet vi ville købe de sidste gaver og lignende. Vi solede os først i solen om formiddagen, og om eftermiddagen tog vi så ind til Mlimani City og de små hyggelige boder. Om aftenen havde familien fået besøg,

Idag lørdag er det den allersidste dag vi tilbringer i Afrika, hvilket er ret vildt at tænke på. Vi har idag besluttet os for, at vi vil donere alle vores ting og sager, som vi ikke vil have med tilbage til Danmark, til en fattig familie længere nede af gaden. Vi glæder os til at se, hvordan de reagere på det, for de har virkelig ingenting selv. Vi har nu tilbragt to hele måneder på børnehjem og hospital. Den første uge gik forholdsvis langsomt, men vi tænker, at det måske var fordi, at det hele var så nyt og at vi fik et såkaldt kultur-chok, fordi det er virkelig en total modsætning til Danmark, hvor vi er vant til, at alt er tilrettelagt. De syv sidste uger er derimod fløjet afsted, selvom aftenerne har været lidt kedelige, når vi bare var herhjemme hos host-familien. Vi har oplevet så ubeskriveligt meget på så kort tid, og vi har lært hvordan folk lever i Afrika, hvilket ikke alt tid har været lige sjovt at se på… Vi har levet i et land som er total en modsætning til Danmark og dermed har savnet til dem derhjemme også været stort, og i kan tro det har været hårdt til tider. Alting er anderledes, og bliver gjort på en anden måde. Det er et land med en form for enorm sammenhold, men alligevel så fattig, rodet, udspekuleret, og med uvis viden om hvad der foregår på den anden side af jorden. De lever så forskelligt – nogle bor i lerhytter langt ude i ingenting, andre lever af deres små boder ved vejen, mens andre bor i fine huse bag en kæmpe aflåst port. Men uanset hvad er de alle glade og imødekommende. At være hvid her hører sammen med en masse opmærksomhed og kærlighed. Alle hilser og vil røre ved en, hvilket selvfølgelig også er en del af oplevelsen, da det er så fjernt fra derhjemme.

Vi har set og oplevet folk som bor i lerhytter trods tiden vi lever i, oplevet en meget anderledes kultur og folkefærd, været SÅ tæt på Afrikas største og farligste dyr, boet så primitivt at vi tror vi er blevet mindre sart på alle tænkelige måder, været sammen med børn på et børnehjem, som nærmest lever som dyr, oplevet et hospitals usterile og beskidte rammer, oplevet fødsler og operationer med afrikansk stil, hørt på så meget skrig pga alt bedøvelsen er blandet op med vand, set de værst tænkelige sår, samt behandlinger af patienter, som langt fra er som i Danmark, set en masse SMUK natur, slappet af de dejligste steder med solbadning, været på Zanzibar, set glæden i folk over den mindste ting som et highfive, et billede eller en sæbeboble, været med til at male en skole, undersøgt børn på en skole, og lært en masse nye mennesker at kende fra forskellige steder i verden.

Rejsen har virkelig lært os at værdsætte vores liv derhjemme, meget mere end før vi tog afsted! Vi har indset hvor godt vi har det derhjemme, og det er så dejlig en følelse! Rejsen har været fantastisk og vi har oplevet så mange spændende ting. Vi har lært en masse nye ting og set verden fra en helt anden side. Derudover er det fantastisk at have været med til at hjælpe andre, som har brug for det.

Desuden er vi begge glade for at vi har været sammen hele tiden – at vi har valgt at rejse sammen, for hold da op hvor har der været tider, hvor vi var glade for vi ikke var alene! Nu glæder vi os bare til, at klokken bliver 04.35, så vi flyver med Turkish Airlines til Istanbul og dernæst Kastrup Lufthavn.

Vi vil aldrig nogensinde mere..

Brokke os over at vi skal have rester eller noget andet kedelig mad derhjemme, det vil altid være bedre end maden hernede!

Brokke os over at det er grimt at asfalten på vejene er lappet eller har et hul hist og her, eller at holde for rødt i en lysregulering. Hernede er vejen sand med kæmpe huller og store sten der stikker op og ingen afmærkninger eller lysreguleringer. Det er umuligt at køre på og trafikken er sindssyg!

Brokke os over de regler vi har derhjemme. Vi er lige pludselig begyndt at værdsætte at der altid er styr på tingene, at man stoler på hinanden og ikke konstant skal være bange for at blive bestjålet.

Brokke os over vores mor og far. Vi har/har haft det rent ud sagt perfekt i forhold til nogle af tilfældene hernede. Enten har børnene ingen forældre og bor på et børnehjem, ellers bliver de båret rundt i en arm, eller går møgbeskidt rundt, alene ude på en vej og passer sig selv.

Brokke os over offentlig transport! Vi vil nyde at køre med bus eller tog når vi kommer hjem! Det vil være en fornøjelse i forhold til her! Her kører chaufføren når det passer han. Busserne er propfyldte af mennesker og er i så dårlig stand at de er ved at gå fra hinanden.

Brokke os over at have en lang dag i skole eller på arbejde. Her tager faderen tidligt afsted om morgenen og er hjemme ved 21 tiden og en lille dreng på 8 er først hjemme ved 19 tiden, hvorefter han selv begynder med lektier.

Brokke os over at nogle larmer udenfor ens dør når man skal sove. Her er der alle mulige mærkelig lyde midt om natten og tidlig morgen. Alt lige fra gøende hunde, en hane der galer, kraver, jalla-jalla i kæmpe højtalere og sang og skrål fra kirken ved siden af.

Vi vil værdsætte..

Vores brusebad! At man kan regulere vandet, og dermed gå i et varmt brusebad. At man selv kan bestemme trykket på bruseren, så der ikke kun kommer en fesen stråle ud, så man ikke kan skylle sæben ordentlig ud af håret! Eller for den sags skyld ende med at vaske sig i en spand med vand og en kop..

At strømmen ikke går ud flere gange om ugen, og at der ikke går en hel dag inden det kommer igen + at der ikke lige pludselig ikke er vand i hele huset i flere dage i træk.

At vi har noget der hedder TID! At man kan regne med at hinanden kommer til en bestemt tid og man kan planlægge noget ud fra tiden. Hernede findes tid næsten ikke og man kommer når det passer en. Alt foregår i slowmotion (undtagen lige trafikken!)

Vores offentlige skraldespande rundt omkring. Hernede har vi ikke set én eneste skraldespand og der ligger skrald over ALT! Folk smider det bare.. Og der bliver ikke ryddet op.

At det er normalt at sidde sammen rundt om et bord og spise og hygge sig. Her skal man bare selv gå ud og tage en tallerken med noget mad på og sætte sig et sted, og folk spiser slet ikke på samme tid.

At vi i 20 år bare har smidt vores vasketøj i en kurv, og så er det kommet rent og pænt tilbage igen. Tak mor Jytte og mor Birgit, I har været savnet når vi skulle vaske vores tøj i hænderne med koldt vand!

At vi har forskellige årstider. Så det ikke hver eneste dag er 30 grader varmt og uudholdeligt.

At man ikke bliver møgbeskidt hver gang man går uden for en dør!

Tak fordi I har læst med på vores blog. Vi håber, at I har fundet det spændende, at følge med i vores dagligdag hernede i Afrika. Men vi er ret sikre på, at billederne og teksten ikke siger det hele hernede, men i stedet bliver man nok til at opleve det og at leve i det. De største afrikanske hilsner, Karoline og Mette